Anmeldelse “En sælgers bekendelser”

Rolf Høegh – Iværksætter, foredragsholder og sælger af hjertet, har skrevet en bog om sit liv som sælger.
Bogen hedder “En sælgers bekendelser” og handler primært om salg, men også en del om virksomhedsdrift og almindelig anstændighed.

Hvad indeholder bogen?
Bogen indeholder en samling historier og anekdoter fra Rolfs liv som sælger, alle historier med en pointe set ud fra en sælgers synspunkt

Emnerne dækker salg, personlig udvikling, service og ledelse. For en ikke-sælger som mig er det gode og lærerige historier. De mange anekdoter, råd, tips og gode tricks – er i virkeligheden forklædte holdninger. Om det er bevidst fra Rolfs side skal jeg ikke kunne sige, men det er meget gennemgående at rådende arbejder meget med sælgerens holdninger, og derudaf kommer så det gode salg.

Eksempler som “Det er ikke telefonen der ringer, det er kunderne” eller “Du kan kun få succes gennem andres succes”, viser holdningssiden af sælgeren.
Selvfølgelig er der også en række helt almindelige salgstricks, som “Sådan imødegår du…..” eller “Sådan ændrer du en ulempe til en fordel”. Alle tricks præsenteret som en god historie og flere af dem endda i dialogform, der gør dem meget nærværende.

Rolf giver også en række gode råd til iværksættere, og andre arbejdsomme sjæle, råd der spænder fra et værktøj til prioritering af tid og opgaver, til et helt afsnit om medarbejderpleje.

Bogen sluttes med et biografisk afsnit, fint forklædt under titlen “Lidt om ham der Rolf Høegh”. Et meget personligt kapitel hvor Rolf fortæller ærligt om succes, fiasko og personlige op- og nedture.

Er bogen pengene værd?
Som altid er svaret på det spørgsmål “Det kommer an på…”, men for mig er den pengene værd, jeg har fundet inspiration til min hverdag, som sælgende “ikke-sælger”. En hverdag hvor vores løsninger inden for IT-Drift, sælges på tillid frem for teknik.
Mange af tingene er hørt før, men Rolfs fortællestil og personlige vinkling, får alligevel øjnene op for ting der enten er glemt eller lagt lidt langt bagud i hjernen.

Bogen kan købes på www.resultatskaber.dk
Du kan følge Rolf som ekspertblogger på iværksætterdebatten Amino.

One Reply to “Anmeldelse “En sælgers bekendelser””

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *