Anmeldelse af “Virkeligheden er klog”

Thomas Rosenstand – søgemaskineekspert, iværksætter og foredragsholder, har skrevet ”Virkeligheden er klog” som han selv betegner som en grov selvhjælpsbog.

Bogen handler primært om Thomas’ metoder til at håndtere livets udfordringer og det at tage ansvar for egen udvikling.

Hvad Indeholder bogen?
Bogen er en samling af værktøjer til at håndtere dine egne begrænsninger for egen udvikling, og søge maksimal indflydelse på dit eget liv.
Indholdet i bogen er ikke nyt, det er behandlet mange gange i ledelses- og selvhjælpsbøger – men jeg har ikke før set det skrevet i et så ligetil og letforståeligt sprog. Thomas skriver ligeud og dejligt fri for en masse psykolog-fagsprog, det er befriende.

Der er lavpraktiske råd, som at levere fejlfrit og til tiden, det betyder alt og vi ved jo godt at det ikke kan betale sig i sidste ende. “Hvorfor har vi aldrig tid til at lave opgaverne færdig, når vi altid har tid til at lave dem om?
Mere abstrakt er kapitlet omkring “din indre bestyrelse”, det kapitel er det eneste der bliver en anelse flyvsk og kræver fuld koncentration. Kapitlet handler om at gøre op med de begrænsninger du sætter for dig selv, “det kan jeg nok ikke finde ud af”, “det lærer jeg aldrig” og lignende – vi kender det alle sammen og her er en rigtig god model til at komme forbi de forhindringer vi selv sætter op.

Bekymringer og problemer
Helt suverænt synes jeg det er i kapitlet om bekymringer og problemer, dejligt let får Thomas begreberne sat på plads – bekymringer er det du ikke kan gøre noget ved, problemer er det du har indflydelse på – brug din energi der hvor du har indflydelse, det andet nytter ikke noget. Såre simpelt.

Nu er det ikke altid man bare kan smide bekymringerne væk, selv om det rationelt er det smarteste. Da jeg læste bogen, kom der en naturlig kobling til afsnittet omkring handlingsplaner. Thomas har et kapitel om at du skal lave handlingsplaner for det der fylder op i hovedet, i det kapitel handler det om at frigive hjernekapacitet, for mig er der en helt klar kobling til bekymringerne.
Lav handlingsplaner for de bekymringer du ikke kan slippe, så har du løsningen hvis de bliver til reelle problemer en gang og du kan bruge dine ressourcer på at løse problemer i stedet.

Visualisering og mental forberedelse
Bogen beskæftiger sig meget med visualisering omkring mange forhold i livet, og det er rigtigt godt set – det er et punkt hvor vi alt for ofte undlader at bruge de ekstra ressourcer vi har i os. Sportsfolkene har brugt teknikken i mange år, jeg har selv brugt den i forskellige former under betegnelsen mental forberedelse. Jeg visualisere forskellige scenarier og lever dem igennem, på den måde er jeg forberedt på at handle, uanset hvad vej udviklingen bærer mig.

Der er mange afsnit i bogen der fortjener at blive fremhævet, men så bliver dette nærmere en genfortælling og ikke en anmeldelse, så jeg runder af nu.
Hvis mennesker er gået i stå og skal hjælpes frem i livet, så kræver det nogle gange et spark bagi.
Med “Virkeligheden er klog” giver Thomas Rosenstand dig et los i røven med virkelighedens store træsko.

Hvem skal købe denne bog?
Det skal alle der oprigtigt er interesseret i at styre sit eget liv og som ønsker at blive skubbet videre mod de mål man har sat sig her i livet. “Har du ikke sat dig nogle mål?” – jamen så køb bogen og lær at sætte mål, det behandler dem nemlig også 🙂

Bogen kan købes som e-bog, PDF og som paperback på hjemmesiden her.

Har du rotter på loftet?

Der findes mange udtryk og talemåder omkring rotter, tænk bare på rotteræset, at være helt til rotterne, vi rotter os sammen og han har rotter på loftet. Alt sammen udtryk der bliver brugt i det daglige og som ofte fremkalder smil. Det er bare ikke så sjovt i virkeligheden.

I weekenden opdagede vi dyr på loftet, ”en mår” tænkte jeg, indtil jeg fandt ud af at mår ikke laver gnavelyde. Tilbage var så mus, rotter eller måske et egern, behøver jeg at sige hvad familiens kvindelige medlemmer håbede på?
Efter at have konstateret huller i isoleringen ved vores ovenlysvinduer, fra loftet og ud på taget, bevægede jeg mig på loftet for at se ”hvad det nu var for nået”. Lad mig bare sige at de efterladenskaber jeg fandt udelukkede mus af almindelig størrelse og egern var det nok heller ikke!

Den er god nok du har rotter på loftet.
Mandag morgen, kontakt til kommunens skadedyrsbekæmpelse, hurtig udrykning og konstatering ”ja, du har rotter på loftet´”. Hvordan de er kommet der ved vi ikke, men det må vi finde ud af.
Efter endnu en nat uden meget søvn, men meget opmærksomme på alle de små lyde der er i sådan et gammelt hus – øv at sådan nogle små dyr kan fylde så meget i hovedet på os.
Tirsdag fik vi pumpet røg ind i systemet og fandt en gammel ubrugt faldstamme i væggen, det vil sige vi bruger den ikke, men det er der så åbenbart andre der gør, rotterne havde kæmpet sig op igennem stammen og så tiltvunget sig adgang ud i isoleringen og videre derfra op på loftet.

At lytte til en faldstamme.
Heldigvis kunne jeg få adgang til faldstammen i muren i kælderen, det er trods alt bedre at lave et hul der end oppe på førstesalen hvor vi lige har fået renoveret og isoleret! Faldstammen blev hugget fri, åbnet og proppet til med hurtigthærdende beton efter kommune-mandens anvisninger og derefter lukket igen. Nu er adgangsvejen lukket for bæsterne, men samtidig har vi også lukket flugtmuligheden for dem der måtte opholde sig på vores loft! Jeg vil ikke ligefrem sige at jeg ser frem til at komme på loftet og kontrollere fælder i den næste uges tid. Jeg er ikke blevet mindre opmærksom på lyde, jeg har endda grebet mig selv i at side og lytte til kældervæggen, for at høre om der var rotter der var lukket ude af, eller endnu værre, inde i huset.

Hvorfor nu dette indlæg på baglokalet.dk?
Der er to formål, det ene er at jeg har brug for at forsøge at skrive mig igennem oplevelsen og den anden er at der er en, eller flere, iværksættermoraler i sagen.

Iværksættermorale.
Moralen er at selv om du opfatter din todo-liste som det vigtigste i verden og din kalender er fyldt med meget vigtige møder, så kan der altid komme noget der er vigtigere. Jeg har svært ved at lade være med at blive frustreret over at have brugt to dage, helt uplanlagt, på at rode med røg, faldstammer og rottefælder, men der var ikke noget alternativ.
En anden morale kunne være at se på det fra rotternes side, de har undersøgt i hundredevis af meter i kloakker og stikledninger, pludselig opdager de en ubrugt faldstamme, ”den undersøger vi da lige” og finder et lille hul et sted og fortsætter opad, uden at vide at de pludselig er på taget og derfra kan komme ind til en dejlig tilværelse på vores isolerede loft, men huler ved den varme skorsten.

Så fortsæt med at søge muligheder og udvikle dig, en dag finder du et opvarmet loft hvor du kan nyde livet, altså lige indtil en eller anden sætter en prop i og du enten ikke kan komme hjem igen, eller ikke kan komme ud og handle ind 😉

Nu fik jeg skrevet det hele lidt ud af kroppen, det er muligt jeg vender tilbage og fortæller om fældernes succes eller fiasko. Du er som altid velkommen til at kommentere herunder og måske komme med egne erfaringer og moraler til oplevelsen.

Selvstændige bliver ikke syge, kun lidt skidt tilpas

Sådan har jeg længe sagt, med et “her kommer jeg” smil på læben, og en overbevisning om min egen status som uundværlig og uerstattelig.

I de sidste fem måneder har jeg nu måtte sande at holdning og attitude ikke er nok i dette tilfælde. Jeg har i den periode brugt løs af skattepengene og har været indlagt på sygehuset i tre perioder på sammenlagt fem uger, dertil kommer perioder med lægebesøg, kontrol osv.

Alt i alt har jeg måtte lære på den hårde måde, at jeg ikke er uerstattelig og at min familie, mine medarbejdere og resten af verden godt kan håndtere opgaverne uden mig. Bevares, nogle af deres opgaver har da været mere besværlige – heldigvis har både min hustru og medarbejderne i min virksomhed da bemærket at jeg var væk.

For mig selv har det haft den store betydning at jeg har opdaget, at jeg ikke behøver, og heller ikke kan, kontrollere alt. Jeg er en stor kontrolfreak og vil gerne have styr på alt, være sikker på at alt bliver lavet 100% korrekt og at der ikke spildes ressourcer på at gøre tingene “forkert”.
En vigtig opdagelse for mig har været at 100% korrekt, ikke behøver at være den måde jeg udfører opgaverne på, det kan sagtens gøres rigtigt på andre måder, det havde jeg svært ved at se for seks måneder siden.

Både hjemme i privaten og i firmaet blev opgaverne jo løst med tilfredsstillende resultater, også selv om de ikke blev løst på “den rigtige måde” læs “min måde”. Jeg tror det er en vigtig erkendelse, især for vi selvstændige der er vandt til at klare os selv, og ikke mindst at få vores vilje. Kald det mindfullness, overblik eller hvad du vil – fakta er at jeg er blevet bedre til at være i nuet og mindre fokuseret på de problemer der måske kan opstå i morgen og i næste uge.

Jeg har givet mig selv et løfte om at jeg fremover vil turde begå flere fejltagelser, tage færre ting alvorligt, spise flere is og færre bønner – i det hele taget vil jeg tage Nadine Starr’s digt “Hvis jeg kunne leve mit liv om” mere til mig.
Jeg har det i en digtsamling der hedder “Glæden er gul – Delfiner er blå”, måske kan den købes endnu. Ellers tak til Grethe Andreasen for at introducere mig for den en gang for længe siden.

Husk at glæde dig over alt det der er, istedet for at ærgrer dig over det der ikke er – livet er som det er, ikke som det kunne have været hvis.

Anmeldelse “En sælgers bekendelser”

Rolf Høegh – Iværksætter, foredragsholder og sælger af hjertet, har skrevet en bog om sit liv som sælger.
Bogen hedder “En sælgers bekendelser” og handler primært om salg, men også en del om virksomhedsdrift og almindelig anstændighed.

Hvad indeholder bogen?
Bogen indeholder en samling historier og anekdoter fra Rolfs liv som sælger, alle historier med en pointe set ud fra en sælgers synspunkt

Emnerne dækker salg, personlig udvikling, service og ledelse. For en ikke-sælger som mig er det gode og lærerige historier. De mange anekdoter, råd, tips og gode tricks – er i virkeligheden forklædte holdninger. Om det er bevidst fra Rolfs side skal jeg ikke kunne sige, men det er meget gennemgående at rådende arbejder meget med sælgerens holdninger, og derudaf kommer så det gode salg.

Eksempler som “Det er ikke telefonen der ringer, det er kunderne” eller “Du kan kun få succes gennem andres succes”, viser holdningssiden af sælgeren.
Selvfølgelig er der også en række helt almindelige salgstricks, som “Sådan imødegår du…..” eller “Sådan ændrer du en ulempe til en fordel”. Alle tricks præsenteret som en god historie og flere af dem endda i dialogform, der gør dem meget nærværende.

Rolf giver også en række gode råd til iværksættere, og andre arbejdsomme sjæle, råd der spænder fra et værktøj til prioritering af tid og opgaver, til et helt afsnit om medarbejderpleje.

Bogen sluttes med et biografisk afsnit, fint forklædt under titlen “Lidt om ham der Rolf Høegh”. Et meget personligt kapitel hvor Rolf fortæller ærligt om succes, fiasko og personlige op- og nedture.

Er bogen pengene værd?
Som altid er svaret på det spørgsmål “Det kommer an på…”, men for mig er den pengene værd, jeg har fundet inspiration til min hverdag, som sælgende “ikke-sælger”. En hverdag hvor vores løsninger inden for IT-Drift, sælges på tillid frem for teknik.
Mange af tingene er hørt før, men Rolfs fortællestil og personlige vinkling, får alligevel øjnene op for ting der enten er glemt eller lagt lidt langt bagud i hjernen.

Bogen kan købes på www.resultatskaber.dk
Du kan følge Rolf som ekspertblogger på iværksætterdebatten Amino.

Facebook commandments fra Dagmar Winther

Det kan være svært at finde ud af hvordan man opfører sig i forskellige former for forum og sociale medier.
Dagmar Winther (Facebooks egen Emma Gad), udgiver jævnligt retningslinier for ordentlig net-adfærd på sin Facebook-profil.

Jeg har samlet dem her i denne post, der er ingen grund til at skrive noget selv – Dagmar rammer det så flot.

Facebook commandment #1:
Thou shalt not liketh thy own status update.

Facebook commandment #2:
Thou shall not use Facebook to converse with thine own significant other.

Facebook commandment #3:
Thou shalt not be that geek that starts a petition every time Facebook changes the layout.

Facebook commandment #4:
Thou shalt not “Friend” people you don’t actually know.

Facebook commandment #5:
Thou shall not list every movie, band, book or TV show you have ever heard of on Thy profile.

Facebook commandment #6:
Thou shalt not give “gifts” in form of virtual oranges, puppies, panda’s, birthday cakes and similar.

Facebook commandment #7:
Thou shall add thy parents under thine own risk.

Facebook commandment #8:
Thou shalt not use facebook as a diet and exercise journal. It’s not as interesting as you apparently think.

Facebook commandment #9:
Thou shalt not poke. He who poketh is annoying. In real life as well as on facebook.

Facebook commandment #10:
Thou shalt not add someone thou knowst thou might un-add in a month. It may be common practise, but take note; People do occasionally notice and it’s simply lack of manners. Dost thou not like someone, addeth them not in the first place. Obvious exceptions are boyfriends who become exes and girlfriends who become bitches