Det skal jeg høre til Marketingcamp 2012

Ib Potter, har lyttet til Københavnerne og har, sammen med Morten Vadskær, lavet en Københavnsk udgave af Digital Markedsføring – MarketingCamp2012 er en realitet. Arrangementet har nøjagtigt samme svaghed som Digital Markedsføring, der er alt for mange gode oplæg – det er simpelthen for svært at vælge hvad man vil høre. Med det fede program der er, så er der ingen tvivl om at deltagelse er et must, for alle der beskæftiger sig med online salg, marketing eller bare har interesse i online medierne.

Jeg skal selvfølgelig med, ikke bare til arrangementet, men også til de uformelle netværksmøder der opstår omkring arrangementet.

Det har været svært at vælge, men her er de oplæg jeg har valgt at se på MarketingCamp2012

Internettets G-punkt – Thomas Rosenstand.
Lige fra starten af G+ har Thomas været en af fortalerne for at bruge G+ til SEO og branding. Indrømmet, jeg troede ikke på ham, jeg troede at Google havde gjort i nælderne her – men eftersom der ser ud til at Thomas får ret, så er det et must for mig at høre hvilke muligheder han ser i G+

Effektiv Linkbuilding – Claus Valgren Christensen.
Rigtigt mange har talt og vejledt i linkbuilding i de sidste år. Jeg har aldrig hørt Claus før, men en mand der evner at lave et produkt som Sitexploration er helt sikkert værd at høre på. Jeg ser frem til hans guldkorn.

Online Cowboy Marketing – Casper Blom.
Websitet billigegolfbolde.dk var første skridt på vejen til online succes, for den unge iværksætter. Så vidt jeg husker var Casper 16 år da han startede med at tjene rigtig løn på sin online-virksomhed. Casper har en frisk og fræk tilgang til online markedsføring, det glæder jeg mig til at høre mere om.

Google Analytics rapporten over alle rapporter – Søren Sprogø.
Sørens store viden om emnet, hans passion og lidt nørdede tilgang til analyser gør at jeg bliver nødt til at se hans oplæg. Efter ændringerne i Google Analytics kan jeg næsten fare vild i alle funktionerne, jeg tror på at Søren kan skabe klarhed for mig. Egentlig underligt at vi er næsten naboer i Silkeborg, og så ser jeg ham mest i Holstebro og København 🙂

Hvad skal du se og høre på MarketingCamp2012?

/Brian

6 thoughts on “Det skal jeg høre til Marketingcamp 2012

  1. Det bliver godt at se dig til Marketing Camp. Husk at afsætte aftenen til at netværke!! Det er lige så vigtigt som selve dagen.

    Ja – den tilbagevendende “for mange indlæg”. Måske vi har modet til at lade det strække sig over to dage næste år.

    Vi ses.

    Og gode valg af oplæg. Det kan kun blive godt!

    Potter

      • Prøv lige at skrive mere om de “uformelle møder”… Regner for resten med at du giver den du skylder fra da vi var ved at blive smidt ud af restauranten i Palo Alto 🙂

  2. Yes, vi ses i hvert fald. (Nu skal jeg holde oplæg, så min deltagelse giver sig selv).

    Selv har jeg tænkt mig at høre oplæg efter et “dem har jeg ikke hørt før”-koncept. Der er rigtigt mange gode folk med, og en del af dem har jeg haft glæden af at høre på før. Så nu vil jeg se, om jeg kan hente lidt inspiration andetsteds ved at høre på nogle nye mennesker.

  3. Jeg har jo altid et mål om at når jeg tager til sådan et arrangement, så skal det også ende ud i nogle konkrete tiltag / ændringer. Senest var jeg til WAW i Århus, og fik implementeret Sørens Rapport over alle rapporter. Hvilket jeg er utrolig glad for 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *