Fordybelse i højden

Den 7. marts 2014 starter jeg på et netværksarrangement ud over det sædvanlige.

Sammen med 13 selvstændige, iværksættere, ildsjæle og andet godt skal jeg trekke op ad Kilimanjaro og slutte på toppen i en højde af 5.895 meter.

Unikke rammer og forhold skaber unikke relationer
Deltagerne på vores lille ekspedition kender ikke hinanden på forhånd, personlig har jeg mødt et par stykker ved forskellige lejligheder og andre har jeg kendskab til fra de sociale medier, men de fleste har jeg ingen forhåndskendskab til, Nikolaj Astrup har sammensat holdet og for mig er det garanti for at vi er et godt miks der helt sikkert får glæde af hinanden på turen og i høj grad også efterfølgende.

Jeg glæder mig til den fysiske udfordring (man er jo ikke helt ung længere), jeg glæder mig til naturoplevelsen og jeg glæder mig meget til at møde nogle fantastiske mennesker der også brænder for iværksætteri og virksomhedsudvikling.

kili

Jeg har forberedt mig så godt jeg kan
De sidste tre måneder har jeg haft fokus på turen, jeg har trænet intervaltræning i kajak, løbetrænet alene og sammen med de gæve kajakbørn fra Silkeborg Kajakklub og jeg har vandret utallige ture og kilometer, rundt i Silkeborg og omegn – naboerne har vist tænkt sit når jeg begav mig ud i snestorm med fuld oppakning og et smil på læben, endelig en mulighed for at teste mit gear i kulde.

Højdesyge og uheld kan jeg ikke forberede mig ud af, så det tager jeg som det kommer – men jeg har forberedt mig så godt som muligt på at undgå dem.

Det praktiske er på plads, vaccinationer overstået og min duffelbag er tæt på færdigpakket, så nu skal jeg bare lige sove syv gange mere så går det løs.

Morten Vadskær siger, ”der findes ikke et problem der ikke kan løses ved at gå op ad et bjerg” det skal jeg nu efterprøve – jeg glæder mig meget til at få tiden til fordybelse og til at være koncentreret om en enkelt opgave i syv dage, uden ophør.

9 Replies to “Fordybelse i højden”

  1. God tur Brian, jeg har den selv på to-do listen. Og Morten har fuldstændig ret…

    Husk Diamox og drik mere vand end øl, så skal det nok gå

    1. Hej Kristian
      Tak skal du have, har du været på andre bjerge?
      Jeg har besluttet at tage den uden Diamox, jeg vurderer at bivirkningerne ikke opvejer evt. fordele – så må vi se om det er den rigtige beslutning 🙂

  2. har været på Kala Pattar og Everest Basecamp, samt et par mindre vulkaner i Sydamerika. Altsammen uden Diamox, højden bekommer mig generelt vel – og jeg er enig i, at det må være sidste udvej. Jeg går ud fra at turen er planlagt ordentligt med korrekt akklimatisering, så det skal nok gå fjong. Damn, lidt misundelig har man vel lov at være…

    1. Sejt, så skulle jeg jo have pumpet dig for staldtips sidst du var i huset 🙂
      Jeg har ikke været over 2500m så jeg glæder mig til at mærke det.

      Vi er ikke på en af de korte “hurtigt til toppen” ruter, men på en af de gode med akklimatiseringsdage indlagt og så har vi endda fået lagt en ekstra ind.

  3. Yes, men du kan da nå det endnu. Her er to tips: spis så meget du kan, også selv om højden kan ødelægge appetiten – du har brug for energien.

    Husk, at det er let at gå op af et bjerg – du skal bare sætte den ene fod foran den anden tilpas mange gange. Og du kan altid tage ET skridt mere. Det er et godt mantra når du er ved at kaste op af udmattelse. Det gælder om at finde ind i en trance og holde sit eget tempo – hold altid dit naturlige tempo. Det er næsten lige så skidt at gå for langsomt, som at gå for hurtigt…

    Bonus-tip: Undgå slem diarre, for så er du fucked… :o)

  4. Det er nemlig helt rigtigt…
    Og jeg er slet ikke fortaler for Diamox, men det er jo sådan en religion indenfor bjerge lidt a’la Android vs iPhone.
    Ærgerlig slutning på din tur, men husk at Kilimanjaro står der igen næste år, så du har flere skud i bøssen.

  5. Fårck det ser ikke rart ud Brian, godt at du holder humøret højt.

    Bjerge har mange måder at få dig ned med nakken på, omend det her ikke ser ud til at være en af de mest klassiske vandreskader… :o)

    Morten har ret, bjerge venter gerne på dig, så prøv igen. Og så vil jeg med…

    1. Tak Morten og Kristian, ud fra tilkendegivelserne her og på de sociale medier, så kan jeg allerede stille et helt hold til en tur mere 🙂

      Jeg skal lige over det punkt hvor jeg er nu, der hvor skuffelsen over ikke at have nået toppen er større en glæden over at jeg trods alt kom nogenlunde pænt fra mit uheld.
      Det kunne jo være gået meget værre at ligge bevidstløs, såret og alene i kulden på bjerget.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *